Areal før skovrejsning (1999) · Spor efter første tynding (2012) · Skovens tilvækst (2018)
Det handler om at tænke langsigtet
Denne skov i Midtjylland er et godt eksempel på, hvor hurtigt skoven tager form og giver mulighed for at producere brænde til eget forbrug. Naturplant's skovfoged Jørgen Olesen giver indblik i vigtige handlinger og overvejelser, når du vil rejse en ny skov.
Skoven i Midtjylland er plantet i tre etaper. Den gamle del af skoven er fra 1950'erne, mens Naturplant etablerede 7 hektar skov i 2001 og 2 hektar skov i en tidligere lysning i 2017. Skovejeren bor tæt ved skoven og kan nyde de daglige gåture og skovens forandringer hver dag.
Forberedelse er alfa omega
Den første forudsætning for en succesfuld skovrejsning er, at jorden skal være godt forberedt og fri for ukrudt. Hvis du planter skov i jord med meget ukrudt, går planterne i stå, fordi der er konkurrence om vand og næring. I de fleste tilfælde vil træerne klare sig, men du mister simpelthen flere års tilvækst. Det er ærgerligt, både i forhold til de oplevelser, du kan få i skoven, men også fordi du skal vente længere på at få værdifuld træ i skoven, som du kan tjene penge på.
Når du planter og holder jorden ren de første par år, får planterne et forspring, som varer ved. Efter 2-3 år er træerne så etableret, at det forspring ikke kan ødelægges.
Skoven her er 17 år gammel og har allerede i mange år været rig på oplevelser og naturlig herlighed.
Oprindelig dansk skov · Egetræ
Skoven er designet som oprindelig dansk skov med eg og bøg som hovedtræer. Ved at vælge forskellige skovtyper, kan du variere de oplevelser, du får i skoven.
Egeskoven giver en lys og åben skov med læskabende buske og vegetation i skovbunden, mens bøgeskoven skaber skygge og en mørkere skovbund. Det er typisk en god ide at sætte egetræer i yderkanten, fordi egetræet er vindstærkt og kan give læ ind i skoven, samtidig med at egetræerne slipper lys ind, så skovens træer kan udvikle sig.
Oprindelig skov består normalt af træarterne; ask, asp, birk, eg, el, elm, hassel og lind samt skovfyr som den eneste nåletræsart. Arterne bøg, lærk, rødgran og ædelgran bruges også i nye skovrejsninger med høje naturværdier.
Billedet viser egetræets tilvækst på 17 år.
Oprindelig dansk skov · Asketræ
Andre træer som birk og rødel er brugt som ammetræer, der skal hjælpe de blivende træer i gang. De skal tyndes ud for at give plads til de blivende træer og så skovens etager kan udvikle sig.
Når skoven tyndes og opstammes rettidigt, kan du virkelig flytte værdien af det endelige udbytte. I denne skov er lidt flere ammetræer end vi bruger i dag. Det kræver en tidligere indsats ifht tynding og opstamning, fordi de blivende træer ellers bliver trykket.
Udtynding af skoven sker ved at fjerne sidegrene op i mandshøjde. De laveste grove grene og dobbeltgrene saves væk. Når det gøres rettidigt, vil træets ar hele flot op. Når træet bliver større end mandshøjde, visner de mindre grene pga skygge fra træernes kroner, som lukker naturligt med tiden.
Billedet viser asketræets tilvækst på 17 år.
Langsigtet planlægning
Skoven skal planlægges med et langsigtet perspektiv. Du skal skabe læ med vindstærke arter og stærke skovbryn, der kan give stabilitet inde i skoven.
Når skoven vedligeholdes skal du skabe en økonomisk balance på baggrund af dine ønsker som skovejer kombineret med skovfaglig viden.
Det gælder om at have et helhedsbillede på skoven. Det er træernes krone, der skal være fokus på. Et flot træ skal skæres fri og samtidig skal du have øje for træernes egenskaber og vækst i forhold til hinanden.
Spor etableres til at skabe oplevelser i skoven. Det giver gode oplevelser at have hjørner i skoven.
Du kan fx rykke en række, når du tynder og laver sporene; det virker godt, når du planter skov på en stor flade.
Rettidig pleje i skoven
I denne skov laves udtynding og spor af en sanker, som udfører værdifuldt arbejde for skovejeren mod at få billigere brænde.
Jørgen Olesen har med et skovfagligt blik lavet en orange markering på de træer, der skal fældes eller beskæres.
Sankerens arbejde er mere fleksibelt og skånsomt end store maskiner. Derfor kan du dreje spor, der gør det muligt at 'gå rundt' i skoven. Det fældede træ bliver stakket og kørt ud med en mindre traktor.
De tidligere dræn fra jordens landbrugsdrift er fjernet.
Derfor har skoven har flere steder våd lavbund, som giver diversitet i forhold til vandstand, små damme og ekstra oplevelser i skoven.
Skovens nye generation
Noget af det vidunderlige ved skoven er, at den forandrer sig over tid. Der sker både en naturlig udvikling og en faglig påvirkning i forhold til ejerens ønsker og skovdyrknings hensyn, som sikrer pleje og skovens biologiske mangfoldighed. Efter nogle år som skovejer har de fleste en en idé om, hvad de vil have i skoven og hvordan de vil bruge skoven.
Som skovfoged arbejder Jørgen Olesen ud fra princippet om en kontinuerlig rotation i skoven. Det sker ved at plante skoven, tynde rettidigt, sikre at nye planter er i venteposition, fælde uønskede træer og tømmer, som så giver plads til at planterne i venteposition kan overtage.
Denne metode giver en stabil skov med mange oplevelser og et rigere dyreliv.
En skovgeneration har forskellig varighed afhængig af træernes art:
Ahorn 70 år · Ask 60 år · Bøg 100-120 år · Eg 100-150 år · Nål 50-60 år
Træ til tømmer eller brænde til eget forbrug
I skoven er en selvsået pil lige blevet fældet; den burde have været fjernet for flere år siden, men er ikke blevet det af skovejerens private årsager. En selvsået gran til venstre for piletræet er endnu et eksempel på, at skoven selv lever.
Piletræet saves op til brænde af sankeren. Med tiden produceres værdifuld tømmer af de blivende arter, som vil give en god indtægt til skovejeren.
Generelt er der et stabilt og positivt marked for tømmer, som primært afsættes til danske savværker eller til eksport.
Flis til fyring
Skoven ligger i et område, der er udpeget til skovrejsning sammen med mange gamle skove. Derfor er der en del skove i området og Jørgen Olesen plejer flere skove i Midtjylland.
Denne bunke træflis er lavet i en ældre skov af bøg, hvor stammen er solgt som gavntræ og resten lavet til flis. Flisen afsættes til et kraftvarmeværk og er med til at give ejeren en indtægt, der kan bidrage til udgifterne for at vedligeholde skoven.
Til højre for flisbunken ligger en bunke med naturligt vej-materiel, som Jørgen Olesen bruger til at vedlige holde veje og spor i skoven.
Det er vigtige drifthensyn, så køretøjer og maskiner kan komme frem.