Det er sådan en stor oplevelse at have en skov!

"Jeg har engang set en rå, der fødte 2 lam. Det er så stort. Jeg var helt vild, da jeg kom hjem og fortalte om det” fortæller skovejer Anders Pedersen med begejstring og indrømmer, at der er perioder, hvor hans kone stort set ikke ser ham, fordi han opholder sig i skoven fra morgengry til solnedgang".  

Anders Pedersen er 3. generation på gården i Midtjylland, hvor han bor med sin kone og børn. 

Der hører 30,4 hektar til ejendommen og i dag er det kun i 6,7 hektar, der ikke er plantet skov. I en periode lejede Anders sin jord ud, men  “Indtægten fra marken var så lav. Så vil jeg hellere have en skov, som jeg kan nyde hver dag. Jeg er helt vildt glad for, at jeg startede for flere år siden og allerede har haft mange gode år i min skov”, fortæller Anders. 

Anders etablerede den første del af skoven i 1995 og blev så begejstret, at han har etableret skov tre gange mere; i 2002, 2006 og 2010. Naboen har også lavet skovrejsning og til sammen har de 57 hektar skov, hvor de samarbejder om jagt og skovpleje.

 

skov design, skovbryn, skov oplevelser, skov, personer i skov, skovejer, skoven, træer, træ, natur

10-årig skov

Skoven fra 2006.

Anders Pedersens ønsker til skovens funktion er nøje tænkt ind i skovens design.

Skovfoged Peter Kjøngerskov fra Naturplant er godt tilfreds med den vækst og dynamik, der allerede er i skoven. 

Der er god variation af skovens træarter og i det hele taget et rigt naturindhold, der giver forskellige oplevelser året rundt.

I planlægningsfasen tegnede Naturplant en skitse af den kommende skov. Skoven er planlagt, så den både rummer vedproduktion, nåletræer, sø, vandhul, en del lysninger og spor med knæk.

skov design, skovbryn, skov spor, skov lysning, skov oplevelser, træ, skov med knæk, skov overraskelser, træ, gren, dyr i naturen, natur

14-årig skov

Skoven fra 2002.

Anders har stor glæde af de knæk, der er i skoven: “Det giver spændende oplevelser. Man ved ikke, hvad der venter lige om hjørnet.

Jeg har engang stået 2 m fra en rå - den opdagede mig slet ikke,
fordi jeg kom lige rundt i knækket” fortæller Anders. 

skov flis, skov udtynding, skov tømmer, skovbryn, træ, træer, skov, skoven, natur, selvforsyning

Selvforsynende opvarmning

Skoven fra 2002.

Anders tynder selv skoven og viser her noget af det træ, der er tyndet i skoven fra 2002.

Tidligere kløvede han træet og brugte det som brænde, men for et par år siden investerede han i et flis fyr.

Han har også solceller og er 100% selvforsynende med både varme og el til boligens 254 kvm. 

skov design, dyr i skoven, vildt i skoven, råvildt, hochsitz, skov, skoven, træ, træer, træstammer, jagt i skoven

Fantastiske oplevelser i skoven

Hochsitz (her i skoven fra 2002) giver Anders Pedersen
fantastiske naturoplevelser.

”Jeg har engang set en rå, der fødte 2 lam.

Det er så stort. Jeg var helt vild, da jeg kom hjem
og fortalte om det”. 

skov design, skov, Skov produktion, bøgeskov, bøgetræer, skovrejsning, etablering skov, natur

En skov af aktiviteter

Skoven fra 1995.

Bøgeskoven fra 1995 er den ældste del af Anders Pedersens
skov og årsag til, at han tre gange mere har valgt at etablere ny skov. 

I dag har Anders adgang til 57 hektar skov sammen med sin nabo. 

Anders Pedersen smiler ved synet af skoven fra 1995. “Naturstyrelsen har sagt, at det er en præmieskov. Fordi jeg har tyndet og passet den også efter anden rate (tidligere ordning). Det er der vist mange, der glemmer”, griner han.

Skovfoged Peter Kjøngerskov fra Naturplant er enig i, at skoven er rigtig flot vedligeholdt. I de første tyndinger er det vigtigt at få krukkerne væk (de meget grovgrenede træer). Senere foregår den egentlige udvælgelse af de træer, man vil satse på i den fremtidige skovdrift, fortæller han. 

skov design, skov, skovsø, skov sø, vildtskov, vildt i skoven, skovrejsning, etablering skov, natur

En skovsø til vildtet

Søen er et smukt opholdssted til picnic i skoven.

Variationen i skovens træer er smuk året rundt og der er et rigt liv af bl.a. insekter, fugle, harer og råvildt.

Vildtet kom ret hurtigt - faktisk kort tid efter skoven var plantet, fortæller Anders.

Søen giver dyrene adgang til vand og er en vigtig årsag til, at Anders har vildt i skoven hele året.

Hils på en anden skovejer: