Udvidet ordning for tilskud til natur- og miljøprojekter
I år er der afsat ekstra 2 mio. kr. (i alt 13 mio. kr.) til natur- og miljøprojekter som kan bidrage til at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at skabe gode levevilkår for vilde dyr og planter. Ordningen er endda blevet udvidet med tre projekttyper. Ansøgningsfristen er den 1. oktober.Tilskudsordningen administreres af Fødevareerhverv, og er blevet udvidet med tre projekttyper, så det nu er muligt at søge tilskud til følgende:
-Planlægningsprojekter
-Udarbejdelse af naturplaner på jordbrugsbedrifter på mindst 10 ha
-Etablering af vegetationsstriber
-Særlige levesteder for dyrearter (omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3)
-Græsningsprojekter
-Beskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljø
-Jordfordeling
Ansøgere kan være private lodsejere, private virksomheder, offentlige virksomheder, foreninger, fonde, organisationer, offentlige institutioner og kommunale fællesskaber.
Tilskud ydes med op til 100 % af de tilskudsberettigede udgifter.
For naturplaner gælder dog, at der kan ydes tilskud med op til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter. Tilskuddet kan her maksimalt være 15.000 kr.
Læs mere her: http://ferv.fvm.dk/Default.aspx?ID=38889&PID=228513&year=&NewsID=7860
Andre nyheder
Nyt skovrejsningskoncept
Det er tiden for pleje af remiser og læhegn.
TRÆ SØGES
TILBUD VILDTPLANTNINGER
Forårsarbejde i skoven
Naturplant TV-reklame
Forsøg med skovrejsning og popler
Masser af kontakt på Agromek
Mød Naturplant på Agromek
Skovrejsnings video

