Andre ydelser
Vi er alle glade for de danske skove og besøger dem flittigt. En
tur i skoven er både sjov og afstressende, men skovene har ikke kun
en positiv effekt på humøret, de er også med til at producere træ,
hjælpe klimaet, beskytte grundvandet og fremme mangfoldigheden af
flora og fauna i landskabet. Danmark har derfor et mål om at
fordoble det danske skovareal i løbet af en trægeneration (skal
dække cirka 80-100 år), hvilket svarer til at skovene skal dække
cirka 20-25 % af landet.
Skovrejsning er en stor opgave, som kræver både arbejde, tid og
penge. For at nå målet om en fordobling af skovarealet yder
Naturstyrelsen tilskud og støtte til etablering og pleje af ny skov
på landbrugsjord. Fra et økonomisk perspektiv har det derfor aldrig
været mere attraktivt at lave skovrejsning og naturprojekter end
nu, da du samtidig har muligheden for at bevare landbrugsstøtten på
arealerne, der tilplantes.
Tilskuddene varierer i størrelse afhængig af, hvorledes det
enkelte projekt udformes, men da flere af tilskuddene kan
kombineres, er det muligt at få opført fantastisk natur næsten uden
egenbetaling.
Mulighederne er uendelige, når du skal etablere nye naturarealer
eller skov. Det er en langsigtet investering, der giver dig og
familien mangfoldige naturoplevelser generationer frem og samtidig
er til stor gavn for naturen og dens dyr.
Du har sikkert en masse forventninger og ønsker til din nye
skov. Dem tager vi udgangspunkt i, og med vores erfaring og
ekspertise omsætter vi dine drømme til virkelighed. Naturplant
hjælper dig hele vejen - fra idéer til tegninger, fra plantning til
skovpleje, ligesom vi sørger for ansøgninger og tilskud samt
sikrer, at alle Naturstyrelsens krav opfyldes.
Bedst af det hele - Staten betaler det meste!